Kommentar til Debatoplæg vedrørende alternativ behandling, fremlagt på Lægemødet 2004.

Det har glædet mig rigtig meget at læse debatoplægget vedrørende alternativ behandling! Det er nogle gode og relevante problemstillinger, der drages frem, og det er et stort skridt på vejen, når vi som læger går videre med at forholde os til alternativ behandling! Det er også rigtig dejligt, at flere og flere i sundhedsvæsenet, såvel læger som andre sundhedspersoner interesserer sig for alternative terapier (AT) – enten ved at samarbejde med alternative behandlere eller ved at lære sig en terapiform selv. Det tyder heldigvis på, at tabuet ”alternativ behandling i tys-tys-posen, når mere end én læge er til stede” – er ved at gå i opløsning! I min dagligdag som praktiserende læge støder jeg nu – foruden på flere og flere akupunkturudøvende kolleger - også på de første speciallæge-epikriser med beskrivelser af akupunkturbehandling, og det er også et stort skridt på vejen. Alt i alt er der tegn til nytænkning og til at flere og flere ønsker at vide mere!

 

 

Der er heller ingen, der siger at vi skal! Vi kan vælge at lade være! Men når politikerne f.eks. i Vejle Amt er begyndt at presse på med at få læger til at interessere sig for alternativ behandling og flere projekter er i gang (se www.vifab.dk), og der på Christiansborg også er ny tiltag (RAB), og når ikke mindst patienterne åbenbart higer og søger andre steder efter ny mening via en anden behandling og er villige til at se sig selv fra en helt anden vinkel – er det så slet ikke noget, der pirrer vores nysgerrighed? Antager vi at 43 % af Danmarks befolkning (foruden politikerne…) har taget fejl og er blevet ”ført bag lyset” af ”slemme alternative behandlere”? I så fald er jeg ret sikker på, at vi både undervurderer alternative behandlere såvel som vores patienters (og politkeres…) dømmekraft! I vores egne private lægeliv ved vi udmærket godt, at der er meget mere end naturvidenskabelige modeller, der er væsentlige, når vi skal forstå vores egen verden og vores omgivelser, familie osv. Vores patienter deler pudsigt nok heller ikke sig selv op i en ”naturvidenskabelig” og en ”ikke-naturvidenskabelig” del. De vil (også) gerne forstås som hele mennesker. Sygdomme påvirker ikke kun pt.ternes krop men hele deres system incl. bl.a. tanker og følelser. Er det kun vores opgave at se på sygdommen? Jeg tror heldigvis, at rigtig mange læger allerede ser deres patienter som en helhed og vurderer de naturvidenskabelige behandlingsmetoder ud fra dette. Ved at acceptere og forholde os nysgerrige over for vores pt.s ønske om at bruge andre og ikke-naturvidenskabelige behandlingsmetoder, så vil vi yderligere støtte patienternes opfattelse af sig selv som hele mennesker. For mig er dette også en del af det at være læge.

 

 

I debatoplægget findes det relevante spørgsmål: Kan vi benytte overbevisende kliniske erfaringer i forbindelse med AT? Vi gør det vel egentlig allerede: Gamle husråd er så vidt jeg ved ikke gået af mode blandt praktiserende læger, og når vi møder et nyt lægemiddel og repræsentanten forklarer om alle fortræffelighederne, så vil vi måske lige med fornuftig jysk sindighed ”se om det nu kan passe” før vi selv tror på det, og hvis de første patienter ikke responderer, vil vi måske lige klappe hesten lidt med de næste recepter… Min påstand er, at vi i forvejen bruger vores tro, selv i vores videnskabelige verden. Og det tror jeg er fint! Vores tro vil formentlig øge vores hensyntagen til helheden for vores patient. Det er ikke anderledes at bruge denne tro i forbindelse med AT. Jeg mener godt at vi kan fortsætte med at bruge ”overbevisende kliniske erfaringer” også i sammenhæng med AT, så længe det ikke skader patienterne!

 

Forskning og dokumentation for alternativ behandling er dog nødvendigt. Heldigvis har vores politikere ønsket at prioritere dette vigtige arbejde via ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling). ”Dokumentation” er dog ikke et sort-hvidt begreb. Der finder en subjektiv fortolkning af resultaterne sted, før de kan anvendes. Når vi har læst alle vejledningerne fra videnskabens bord, så lægger vi til og trækker fra og implementerer vores egen fortolkning i vores brug af denne viden. I denne fortolkningsfase benytter vi os af vores faglige viden, vores erfaring og vores værdigrundlag som læger og som personer, idet vi søger at skille skidt fra kanel. Når vi derfor skal fortolke den ny viden, der skabes vedrørende alternativ behandling, da er det vigtigt, at vi er opmærksomme på denne fortolkningsproces, idet det er nemt at komme til at forkaste noget, fordi det ikke ligner noget af det materiale, som vi hidtil har læst, eller fordi det ikke er tilrettet de sædvanlige normer eller ikke stemmer overens med vores egen livsfilosofi. Udformningen er måske anderledes, der er mere ”vævende”, ”uhåndterlige” definitioner og der er måske ikke nogen hårde endpoints! Ydermere findes der måske ”fremmedord” i artiklen, såsom ”energi”, ”meridianer” osv….Det kræver mandsmod og hjerte at se på denne dokumentation i et nyt lys!

 

 

Hvis sandheden er en elefant, så har lægevidenskaben måske fat i ørerne og de alternative behandlere i halen, og måske har de afrikanske medicinmænd fat i venstre bagben! De beskriver naturligt nok vidt forskellige verdener, men alle dele viser måske en del af sandheden! Som Ken Wilber skriver: Det er ikke teknisk muligt for et menneske at tage 100 % fejl hele tiden (det er hjernen simpelthen ikke smart nok til), - derfor må der være mindst et kim af sandhed at hente i enhver alternativ terapiform ligesåvel som der også findes sandheder i lægevidenskaben. Mange af de alternative terapiformer har mange år og årtier på bagen. Akupunkturen har 3000! Der må simpelthen være sandhed at finde dér! Det kan ikke passe, at så lange studier udført af så ihærdige mennesker er det rene nonsens! At vi ikke nødvendigvis forstår baggrunden for AT og alle de dertil hørende begreber kan ikke tages til indtægt for, at der ingen sandhed findes der! Flere læger (f.eks jeg selv) er allerede begyndt at se efter sandheder andre steder end i naturvidenskaben! Og naturvidenskaben bliver ved med at indeholde sandhed, selvom andre sandheder skulle komme frem! Måske er den store amerikanske tænker Ken Wilber tæt på en relevant fremtidsvision mht. fremtidens medicin: Integreret Medicin. Han foreslår, at vi tager det bedste fra begge (alle!) verdener og tilbyder vores patienter! Fordi de skal have det bedste!

 

 

Find en RAB - Registreret Alternativ Behandler! 11. maj 2004 blev ”Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere” vedtaget i Folketinget og er netop trådt i kraft 1. Juni. Det er en betegnelse, der sikrer, at behandleren lever op til nøje fastlagte uddannelses-mæssige krav, samt at der i behandlerens brancheforening opstillet regler for god klinisk praksis samt indeholder en klageinstans, etc. Brancheforeningen skal ansøge sundhedsministeriet om ret til at bruge RAB-betegnelsen til medlemmerne. Formentlig vil der af praktiske årsager gå et stykke tid før foreningerne bliver godkendt og betegnelsen bliver synlig I det daglige, men det kommer! Denne lov er et meget stort skridt på vejen mod en sikring af alternative behandleres formelle kvalifikationer og uddannelse. Så nu kan patienter – og læger – der synes, at det er svært at finde rundt i den alternative verden se frem til et rigtig godt redskab til at skelne skidt fra kanel. Hvis vi udover at råde til at se efter RAB-betegnelsen samtidig tilskynder vores patienter til at bruge både hjerte og hjerne i valg af behandler, så tror jeg, det bliver meget nemmere at finde rundt i for alle! Derudover er www.vifab.dk en efterhånden meget informativ hjemmeside mht. mange alternative behandlingsformer og er meget anvendelig for både patienter og læger